Vent venligst

Myseost

Historien bag

Myseosten (eller brunosten som den også kaldes) er en af Norges nationale stoltheder. Myse er det norske ord for valle, og myseosten fremstilles af den tiloversblevne valle fra produktionen af fast ost. Når vallen bliver kog, karamelliserer den, og herved opstår ostens lysebrune farve. Den første Myseost som vi kender den i dag blev fremstillet omkring 1860. På Solbrå-Seter i Gudbrandsdalen boede Anne Hov, der dengang kun var 17 år. Hun ville glæde sine gæster med en ost, der var bedre end man fik serveret på andre sætere. Mysegryden stod allerede og kogte over ilden (som det var en udbredt skik på den tid), og hun fik så den idé at tilsætte fløde til osten. Gæsterne var begejstrede - og nu var forløberen for dagens myseost skabt. Gennem årene videreudviklede hun myseosten, bl.a. tilsatte hun gedemælk. Hendes opfindelse kom i den grad til at betyde noget for nordmændene - og som 87-årig fik hun en fortjenstmedalje af Kongen. På Solbrå-Seter i Gudbrandsdalen

Udseende og smag

Denne brunost er fremstillet med gedemælk og -fløde. Osten er cremet og smager sødligt af karamel.

Tips til anvendelse

Myseosten har en fast og skærbar konsistens. Brug den på brød, knækbrød, i varme retter samt i desserter. Eller på varme vafler, som nordmændene selv ynder at gø re.

 Myseost

Fakta:

  • Varenummer: 8400
  • Type: Øvrige
  • Mælk: Blandet mælk
  • Land: Norge
  • Fedt i tørstof: 35+

Ingredienser:

Pasteuriseret gedemælk, ostevalle, fløde fra gedemælk,

Næringsindhold pr. 100 g:

  • Energi: 1855 kJ/455 kcal
    Fedt: 29g
    heraf mættede fedtsyre: 18g
    Kulhydrater: 37g
    heraf sukkerarter: 37g
    Protein: 9g
    Salt: 1,3g
Styrke 2
Cookie Settings