Vent venligst

Zanetti Taleggio DOP

Historien bag

Taleggio-osten stammer fra Taleggio-dalen, der er et utroligt flot område i regionen Lombardiet i det nordlige Italien. At smukke landskaber skaber smukke oste, er taleggio et klart bevis for med sin flotte, røde og rustikke overflade. Taleggio er af ældre oprindelse, idet man allerede i det 10. århundrede har fundet osten omtalt ved forskellige lejligheder. Taleggio er oprindelsesbeskyttet under DOP-mærket.

Udseende og smag

Taleggio er en rødkitost. Osten vaskes og vendes flere gange under lagringen, hvilket giver osten en meget flot, rosabrun og rustik overflade. Osten er cremet og lækker og har en dejlig, kraftig og lidt syrlig smag uden at blive for stærk. Osten udvikler indimellem blå skimmel på overfladen, hvilket er en naturlig del af ostens udvikling. Osten fejler intet, og den blå skimmel kan blot skæres af.

Tips til anvendelse

Nyd taleggio med et glas vin eller sammen med andre oste garneret med lidt friske eller tørrede frugter. Italienerne bruger taleggio i madlavningen, da den smelter fint og giver god smag til retten.

Zanetti Taleggio DOP

Fakta:

  • Varenummer: 20363
  • Type: Rødkit
  • Mælk: Komælk
  • Land: Italien
  • Område: Lombardiet
  • Fedt i tørstof: 48+

Ingredienser:

Pasteuriseret MÆLK, salt, osteløbe.

Næringsindhold pr. 100 g:

  • Energi: 1292 kJ / 312 kcal
    Fedt: 26 g
    heraf mættede fedtsyrer: 18 g
    Kulhydrater: 0,4 g
    heraf sukkerarter: 0,4 g
    Protein: 19 g
    Salt: 2,1 g
Styrke 3
Cookie Settings