Erfaren Demand Planner til spændende virksomhed i Skævinge

Erfaren Demand Planner til spændende virksomhed i Skævinge

Er du klar til at blive udfordret hver dag og tage ansvar, så er du måske vores nye kollega. Vi arbejder med kendte mejeriprodukter i et internationalt miljø og søger en analytisk stærk og selvstændigt arbejdende Demand Planner til at indgå i vores Supply Chain team.


Du…

  • Har minimum 4 års erfaring som Demand Planner
  • Har erfaring indenfor fødevarebranchen
  • Har stærke analytiske evner
  • Kan bidrage positivt til implementeringen af S&OP Processer
  • Kan håndtere et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor tingene kan ændre sig fra time til time

Personlige kompetencer

Du har en struktureret tilgang til jobbet med et vågent øje for optimeringspotentialer. Du er analytisk, reflekterende og løsningsorienteret. Du har masser af gå-på-mod og griber de udfordringer, du møder. Du er stærk i kommunikation – både mundtligt og skriftligt. Du har et godt overblik med stor sans for detaljerne, er fleksibel i spidsbelastningsperioder, og du evner at få opgaverne løst til tiden. Sidst, men ikke mindst, er du en god team-player og god til at etablere relationer på tværs af organisationen og landegrænserne.

Øvrige kompetencer

Det er et must, at du er rutineret bruger af Excel, Pivot tabeller og data analyse/ behandling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Movex/M3, og kender du til FuturMaster, er det et stort plus. Derudover er du fortrolig med IT generelt.

Sprog

Du behersker engelsk flydende i skrift og tale, og kendskab til fransk/svensk/norsk er en stor fordel.

Stillingen

Fuldtid.


Send hurtigst muligt din ansøgning vedlagt CV til HR-ansvarlig Lone Olczyk på e-mail: Lone.Olczyk@dk.Lactalis.com.

Ansøgningsfrist: 08.01.2023. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke med din ansøgning. Ansættelse: Snarest muligt eller meget gerne 1. februar 2023. Samtalerne vil foregå på engelsk.

Læs mere om Lactalis Danmark A/S på www.Lactalis.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Lactalis

Groupe Lactalis er verdens største mejeriselskab og verdens største osteproducent med 266 mejerier, fordelt over hele verden. Gruppen omsætter for 21,1 mia. Euro og har 86.000 ansatte. Lactalis er mest kendt under internationale brands som Galbani og Prèsident, der markedsføres i 160 lande.

Lactalis Danmark A/S er det nordiske hovedsæde for den franske mejerikoncern Groupe Lactalis og har nordisk lager- og pakkefaciliteter i Danmark (Skævinge) samt salgskontorer i Oslo og Helsinki. På det nordiske administrationskontor i Skævinge er vi ca. 60 ansatte, og opererer i et internationalt forretningsmiljø med blandede kulturer.