Société Roquefort AOP

Styrke

Société Roquefort AOP

Historien bag
I Combalou-grotterne i byen Roquefort i det sydlige Frankrig lagres en af verdens ældste og mest fornemme oste. Legenden siger, at en fårehyrde glemte etstykke brød med frisk fåreost inde i grotterne, fordi han blev forelsket og drog bort med en ung pige. Adskillige uger senere kom han tilbage, og så hvorledes blåskimmel fra brødet havde spredt sig til osten. Han spiste osten of fandt smagen fantastiske. Hermed var forløberen for roquefort-osten var således skabt. Blåskimmelen på brødet var Penicillium Roqueforti, der den dag i dag stadig findes i Combalou-grotterne, bl.a. i sprækker i klippevæggene. Således bager man også i dag brød, der efterfølgende podes med Penicillium Roqueforti. Blåskimmelen, der vokser frem på brødet sættes til den friske ostemasse, der under ostens modning i grotterne danner en flot blåmarmorering. I grotterne er der en konstant høj luftfugtighed og lav temperatur året rundt, som sikrer optimale lagringsforhold.

Udseende og smag
Roquefort osten er verdenskendt på grund af sin fantastiske smag. Den er produceret af fårmælk som er den fremtrædende mælketype i området omkring Roquefort. Smgen er kraftig og fyldig af blåskimmel som i kombination med det høje saltindhold giver en helt speciel vidunderlige aroma. Konsistensen er cremet til tider meget fugtig, da osten kan smide lidt væske.

Tips til anvendelse
Stil den på ostebordet, hvis du får besøg af nogen, der holder meget af ost med smag. Brug bagefter resten – hvis der er noget tilbage – til en dejlig sauce til fx et stykke rødt kød eller lidt frisk pasta. Eller smuldr over en salat.

Kender du også disse produkter?